Lejevilkår

Ved indgåelse af lejekontrakt betales depositum svarende til 2 måneders husleje.

Senest 2 uger før opstart af lejeperioden indbetales første måneds husleje + aconto forbrug, samt 1 måneds forudbetalt husleje + aconto forbrug, som modregnes i den sidste måned af lejeforholdet.

Der er i udgangspunktet 3 måneders opsigelse på et lejemål, men ønskes en tidligere fraflytning, vil vi forsøge at leje lejligheden ud til anden side indenfor denne opsigelsesperiode.

Der er mulighed for at leje parkeringstilladelser til ejendommen, til en månedlig leje fra 350 kr. for 1 bil, og 550 kr. for 2 biler.

Strømforbrug, TV- og internetsignal m.v. afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskabet. Via huslejen opkræves en nærmere aftalt acontobetaling for vand og varme, som opgøres én gang årligt.

Samtlige lejemål har adgang til separat, aflåst opbevaringsrum og fælles cykelparkering i kælderen under ejendommen. 

Samtlige lejemål overtages i fuldstændig ny stand.

Ved fraflytning skal man som lejer forvente, at der vil være omkostninger forbundet med istandsættelse, som modregnes i depositum. Lejligheden skal afleveres i samme gode stand som ved overtagelsen, så den næste lejer også kan overtage en bolig i kompromisløs kvalitet.

Som udlejer forbeholder vi os derfor ret til at male lejlighederne hvor nødvendigt, slibe evt. trægulve samt rengøre boligen og vaske vinduer m.m. for lejers regning. Herudover vil evt. beskadiget inventar o.lign. blive repareret eller udskiftet - ligeledes for lejers regning. Dette selvfølgelig bortset fra forhold, der kan betegnes som almindelig slid og ælde.

Vi gør opmærksom på dette for at sikre klare linjer for lejeforholdet. Når det er sagt, sætter vi en ære i at behandle folk ordentligt, og derfor gør vi også en dyd ud af at omkostningerne forbundet med en fraflytning holdes på et så lavt niveau som muligt for lejer. Vi anvender vore egne håndværkere til maling og istandsættelse, både for at kunne sikre den rette kvalitet og for at kunne styre omkostningerne.

Husdyr er ikke tilladt i ejendommen.

Ovenstående er et udpluk af vore lejevilkår. Endelige vilkår fremgår tydeligt af lejekontrakten.

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Ydelses cookies
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden