Lejlighedens placering i W2

Dejlig stuelejlighed med privat have - yderst mod havnen.

Denne lejlighed er beliggende i ejendommens stueetage - yderst med vinduespartier mod havnen. 

Indgang til lejligheden sker via en privat, nordvestvendt have. Der indrettes en entré med garderobeplads og herfra bliver der adgang til en god stue med store vinduer mod vest. Køkkenet placeres i åben forbindelse med spise- og opholdsstuen og bliver i højeste kvalitet fra Invita, med hvide sokler, skabslåger og bordplader samt alt i integrerede hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder stort køle-fryseskab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine.

Via en lille mellemgang vil der blive adgang til badeværelset, der indrettes med lyse klinker, gulvvarme, bruseniche med armaturer fra Grohe samt hvidt skabsinventar fra Invita. I badeværelset etableres i øvrigt vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler i forbindelse med et større højskab med ekstra opbevaringsplads.

Bagerst i lejligheden indrettes et godt soveværelse og tilstødende walk-in garderobe.

Der etableres ventilationsanlæg for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der monteres lyse, slidstærke Berry Alloc gulve i samtlige opholdsrum, indbyggede LED-spots i alle lofter samt TV- og internetstik i stue og soveværelse.

BBR-Areal: 90 kvm.