Lejlighedens placering i W2

Dejlig stuelejlighed med privat have og 2 soveværelser.

Denne lejlighed er beliggende i ejendommens stueetage og får egen indgang via en privat, nordvest-vendt have.

Lejligheden indrettes med entré med garderobeplads, og en større kombineret spise- og opholdsstue - med udsigt mod haven.

Køkkenet er smart placeret midt i lejligheden og bliver i højeste kvalitet fra Invita, med hvide sokler, skabslåger og bordplader samt alt i energibesparende og integrerede hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder stort køle-fryseskab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine.

Via en mellemgang, vil der blive adgang til 2 sydøst-vendte soveværelser med indbyggede skabsvægge med skydelåger med spejle, og til lejlighedens badeværelse, der indrettes med lyse klinker, gulvvarme, bruseniche med armaturer fra Grohe og hvidt skabsinventar, ligeledes fra Invita.

Der etableres ventilationsanlæg for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der monteres lyse, slidstærke Berry Alloc lamitgulve i samtlige opholdsrum, indbyggede LED spots i alle lofter samt TV- og internetstik i stue og soveværelser.

Lejligheden indrettes desuden med en mindre bryggers-niche, med vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux samt ekstra skabsplads til opbevaring.

BBR-Areal: 114 kvm.