Lejlighedens placering i W2

Unik lejlighed med 3 soveværelser, 2 badeværelser, havudsigt og altan med foldeglasparti.

Denne store lejlighed er placeret på 2. sal, i ejendommens vest-fløj, og man vil fra stuen og køkkenet have en flot udsigt mod havnen, indsejlingen til Esbjerg og Fanø.

Lejligheden indrettes med entré hvorfra der bliver adgang til det ene af to badeværelser, her med lyse klinker, gulvvarme, brusenicher med armaturer fra Grohe, hvidt skabsinventar fra Invita samt indbygget skabsvæg med integrereret vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux.

For enden af entréen findes en stor kombineret spise- og opholdsstue hvorfra der bliver udgang til lejlighedens altan på 15 m2 foldeglaspartier, som kan skærme for vind og vejr, og reelt giver mulighed for at anvende altanen som udestue året rundt.

Køkkenet placeres i åben forbindelse med spise- og opholdsstuen, og bliver - ligesom i ejendommens øvrige lejligheder - fra Invita med hvide sokler, skabslåger og bordplader, samt alt i energibesparende og integrererede hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder køle-fryseskab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine.

Udover et stort soveværelse med indbygget skabsvæg med skydelåger med spejle, og privat tilstødende badeværelse, indrettes lejligheden med 2 børneværelser/kontorer, begge med indbyggede skabsvægge med skydelåger med spejle. 

Der etableres ventilationsanlæg for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der monteres flotte egetræsgulve i samtlige opholdsrum, indbyggede LED-spots i alle lofter samt TV- og internetstik i stue og soveværelser.

BBR-Areal: 178 kvm.