Lejlighedens placering i W2

Nordvestendt hjørnelejlighed med bryggers, havudsigt og stor altan med foldeglasparti.

Denne rummelige lejlighed er placeret på 1. sal, i den yderste del af ejendommens nordvestlige hjørne, og man vil således fra både køkken, stue og soveværelser kunne nyde en smuk udsigt mod havnen, vadehavet og solnedgangene over Ho Bugt.

Lejligheden indrettes med entré med indbygget skabsvæg med skydelåger med spejle. Herfra vil der blive adgang til et badeværelse med lyse klinker, gulvvarme, bruseniche med armaturer fra Grohe og hvidt skabsarrangement fra Invita. Fra entréen bliver der desuden adgang til lejlighedens køkken, som placeres i åben forbindelse med en stor spise- og opholdstue, hvorfra der bliver udgang til en dejlig altan på 26 m2 med foldeglaspartier, som kan skærme for vind og vejr, og reelt giver mulighed for at anvende altanen som udestue året rundt.

Køkkenet bliver fra Invita, med hvide sokler, skabslåger og bordplader, samt alt i energibesparende og integrerede hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder stort køle-fryseskab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine.

Herudover indrettes et stort soveværelse med tilstødende walk-in garderobe, samt kontor/børneværelse med skabsvæg med skydelåger med spejle.

I lejligheden indrettes i øvrigt et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux samt håndvask og ekstra skabsplads.

Der etableres ventilationsanlæg for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der monteres flotte egetræsgulve i samtlige opholdsrum, indbyggede LED-spots i alle lofter samt TV- og internetstik i stue og soveværelser.

BBR-Areal: 178 kvm.