Lejlighedens placering i W2

Fantastisk Penthouse med panoramaudsigt og kæmpe terrasse.

I denne Penthouse-lejlighed er intet overladt til tilfældighederne, og du får således ultimativt liebhaveri og fantastisk havudsigt, uden at skulle bekymre dig om faldende boligpriser og stigende renter! 

Lejligheden indrettes med entré hvorfra der bliver adgang til et godt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux, håndvask og ekstra skabsplads til opbevaring. Overfor bryggerset etableres et af lejlighedens 2 badeværelser, med lyse klinker, gulvvarme, bruseniche med armaturer fra Grohe og hvidt skabsinventar fra Invita.

I denne del af lejligheden indrettes i øvrigt et større soveværelse med walk-in garderobe, og med vinduespartier, der giver mulighed for en fantastisk havudsigt fra sengen.

Midt i boligen etableres en stor spise- og opholdsstue, med flotte trælister i lofterne for opnåelse af optimal akustik, og herfra bliver der udgang til en kæmpe terrasse på hele 71 m2, belagt med smukke terrassebrædder i hårdttræ.

I forbindelse med spise- og opholdsstuen etableres et moderne køkken i højeste kvalitet fra Invita, med hvide sokler, skabslåger og bordplader samt alt i energibesparende og integrerede hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder stort køle-fryseskab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine. I naturlig forlængelse af køkkenet etableres i øvrigt et mindre viktualierum.

Lejligheden byder herudover på endnu et soveværelse med walk-in garderobe, samt et badeværelse med samme faciliteter som førstnævnte.

Fra samtlige soveværelser og opholdsrum vil man kunne nyde en fantastisk og ugeneret panoramaudsigt over havnen, Fanø og Ho Bugt samt de bjergtagende solnedgange over Skallingen mod nordvest.

Der etableres ventilationsanlæg med kølefunktion for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der monteres flotte egetræsgulve i samtlige opholdsrum og indbyggede LED-spots i alle lofter, samt TV- og internetstik i stue og soveværelser.

BBR-Areal: 148 kvm.