Lejlighedens placering i W2

God single-lejlighed med altan, soveværelse og walk-in garderobe.

Denne lejlighed er placeret på 1. sal, i den sydøstlige del af ejendommen, og er perfekt til den enlige eller parret, der ikke kræver en overflod af plads.

Lejligheden indrettes med entré med en indbygget skabsvæg med skydelåger med spejle, og fra entréen er der adgang til lejlighedens badeværelse, som indrettes med lyse klinker, gulvvarme, bruseniche med armaturer fra Grohe samt hvidt skabsinventar fra Invita. Herudover etableres en integreret vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux, samt et tilstødende højskab med plads til opbevaring.

Lejlighedens køkken bliver fra Invita, med hvide sokler, skabslåger og bordplader samt alt i energibesparende og integrerede hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder stort kølefryse-skab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine. Køkkenet placeres i åben forbindelse med en kombineret spise- og opholdsstue, hvorfra der bliver adgang til en mindre altan.

I forlængelse af stuen indrettes soveværelse med tilstødende walk-in garderobe.

Der etableres ventilationsanlæg for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der monteres lyse, slidstærke Berry Alloc laminatgulve i samtlige opholdsrum og indbyggede LED-spots i alle lofter samt TV- og internetstik i stue og soveværelse.

BBR-Areal: 75 kvm.