Lejlighedens placering i W2

Østvendt lejlighed med bryggers, 2 soveværelser og udsigt mod byen.

Denne lejlighed er placeret på 2. sal, og har udsigt over Trianglen og krydset mellem Havnegade, Strandbygade, Skolegade og Kongensgade.

Lejligheden indrettes med entré hvorfra der bliver adgang til et badeværelse med lyse klinker, gulvvarme, bruseniche med armaturer fra Grohe samt hvidt skabsinventar fra Invita.

Via en mellemgang med garderobeplads, bliver der adgang til 2 soveværelser, der begges indrettes med indbyggede skabsvægge med skydelåger med spejle.

Lejlighedens køkken bliver fra Invita, med hvide sokler, skabslåger og bordplader og alt i energibesparende og integrerede hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder stort køle-fryseskab, induktionskogeplade, pyrolyse-ovn og opvaskemaskine. I forlængelse af køkkenet indrettes et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler fra Electrolux, håndvask og ekstra skabsplads til opbevaring.

Køkkenet bliver i øvrigt placeret i åben forbindelse med en kombineret spise- og opholdsstue hvorfra der bliver udgang til en altan på 11 m2.

Der etableres ventilationsanlæg for opnåelse af optimalt indeklima, ligesom der monteres lyse, slidstærke Berry Alloc laminatgulve i samtlige opholdsrum og indbyggede LED-spots i alle lofter samt TV- og internetstik i stue og soveværelser.

BBR-Areal: 118 kvm.